Effekt garanti
3 Måneders Effektgaranti – Vilkår og Betingelser
1. Garantins omfang
Vi tilbyder en frivillig 3 måneders effektgaranti på udvalgte produkter købt via vores officielle hjemmeside. Garantien indebærer, at kunden kan anmode om tilbagebetaling af købesummen, såfremt der ikke opleves synlig effekt efter 3 måneders dokumenteret daglig brug, jf. nedenstående betingelser.
Garantien er en frivillig tillægsydelse og påvirker ikke kundens lovbestemte rettigheder efter købeloven.
2. Betingelser for at gøre garantien gældende
For at garantien kan påberåbes, skal samtlige nedenstående betingelser være opfyldt:
2.1 Daglig anvendelse
Produktet skal være anvendt dagligt i 3 sammenhængende måneder i overensstemmelse med de til enhver tid gældende brugsanvisninger.
2.2 Indsendelse af før-dokumentation
Kunden skal senest 3 kalenderdage efter dokumenteret modtagelse af produktet indsende tydelig fotodokumentation (“før-billeder”).
Før-billederne skal:
-
Være taget i følgende tre vinkler:
-
Forfra
-
Venstre profil
-
Højre profil
-

-
-
Vise håret i nyvasket og fuldstændigt tørt tilstand
-
Være taget uden brug af fiberpulver, hårpudder, concealer, spray eller andre kosmetiske produkter, der kan påvirke hårets eller hovedbundens visuelle fremtoning
-
Være taget i ensartet og tilstrækkelig belysning
-
Ikke være manipuleret, redigeret eller filtreret
Manglende eller for sen indsendelse af før-billeder medfører bortfald af garantien. Før billederne skal godkendes af Scandic Hair Lab for at være gældende.
2.3 Efter-dokumentation
Efter udløbet af 3 måneders sammenhængende daglig brug skal kunden indsende tilsvarende fotodokumentation (“efter-billeder”) taget under samme betingelser og i samme vinkler som før-billederne.
2.4 Dokumentation for brug
Vi forbeholder os retten til at kræve rimelig dokumentation for, at produktet er anvendt dagligt i hele perioden, herunder men ikke begrænset til billeddokumentation af produktforbrug.
3. Anmodning om refundering
Anmodning om refundering skal fremsættes skriftligt senest 14 kalenderdage efter udløbet af 3-månedersperioden.
Følgende skal vedlægges:
-
Ordrenummer
-
Indsendte før-billeder
-
Efter-billeder
-
Kort redegørelse for anvendelsen
Mangelfuld dokumentation kan medføre afvisning af anmodningen.
4. Vurdering
Vurderingen af, hvorvidt der foreligger “manglende synlig effekt”, foretages udelukkende af virksomheden på baggrund af den indsendte dokumentation.
Garantien dækker alene tilfælde, hvor der efter en samlet og saglig vurdering ikke kan konstateres nogen synlig forbedring.
5. Begrænsninger
Garantien:
-
Gælder kun for køb foretaget via vores officielle hjemmeside
-
Gælder kun for privatkunder
-
Kan kun benyttes én gang pr. kunde
-
Kan ikke kombineres med andre kampagner eller refunderinger
Vi forbeholder os retten til at afvise krav ved mistanke om misbrug, urigtige oplysninger eller manglende overholdelse af vilkårene.
Har du fået gode resultater med vores produkter?
Vi elsker at se jeres resultater!
Har du oplevet en synlig forskel efter brug af vores produkter og har gode før- og efterbilleder, hører vi meget gerne fra dig.
Hvis dine billeder egner sig til vores hjemmeside og markedsføring, tilbyder vi et engangsbeløb som betaling for tilladelse til at bruge billederne.
Send dine før- og efterbilleder samt lidt information om, hvilke produkter du har brugt, til os.
Indsendelse af billeder er ikke en garanti for betaling eller anvendelse. Vi kontakter dig altid og indhenter din accept, inden billederne bruges.